Site icon De bedste tips

Gør bilens forrude skinnende ren

Forrude med dårligt udsyn


Det er både irriterende og farligt, når bilens forrude er fedtet til og dækket af et tyndt lag af den såkaldte trafikfilm, som gør det svært at se trafikken ordentligt – især om aftenen og natten. Heldigvis er det nemt at gøre din forrude krystalklar igen. Her viser vi, hvordan du gør. Du kan klare det hele med ingredienser, du sandsynligvis allerede har derhjemme i forvejen.

Hvordan gør jeg forruden på bilen ren?

Du kender sikker fornemmelsen af, at dit udsyn i bilen ikke er helt godt. En skønsom blanding af skidt, fedt, silikone, voks, pollen og støv – den såkaldte trafikfilm – sætter sig på ruden som en tynd hinde, der ikke forsvinder, selv om du prøver at rense ruden med vinduesviskerne og et godt sprøjt sprinklervæske. Vinduesviskerne er nemlig primært designet til at holde ruden klar i regnvejr, så der skal lidt andre – og måske lidt overraskende – midler til at fjerne trafikfilmen. Med den syrlige saft fra en citron eller et frisk æble kan du nemlig fjerne trafikfilmen helt.

Sådan rengør du bilens forrude

Du skal bare bruge 4 ting:

● En citron eller et æble
● Lidt opvaskemiddel/sulfo
● En klud eller en børste
● En spand vand

Fremgangsmåde:

1) Start med at vaske forruden godt af med en blanding af nogle dråber sulfo og vand. Det kan du gøre med en let opvredet klud eller en blød børste. En god afvaskning fjerner det meste af trafikfilmen.

2) Skær nu citronen eller æblet over. Gnub og gnid frugten godt på forruden, så saften bliver spredt ud. Det er en god idé at skære lidt skiver af frugten, efterhånden som du bruger den, så der bliver ved med at være rigeligt med frisk saft. Bliv ved til hele forruden er gnubbet godt – også sørg også for at gnide fladen på viskerbladene godt med citronen eller æblet, når du er i gang.

3) Skyl godt efter med rent vand.

Nu er du klar til at kaste dig ud i trafikken igen med et krystalklart udsyn igen. Det er simpelthen en fornøjelse at opleve, hvor stor betydning det har, at den fedtede hinde på forruden er væk.