Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/debedstetips.dk/public_html/wp-content/themes/mts_entrepreneurship/options/php-po/php-po.php on line 187
Kog pasta helt perfekt hver gang - De bedste tips


Nu er det slut med klistret og klumpet pasta. Hvis du følger vores enkle metode, vil din pasta blive superlækker og indbydende hver eneste gang.

Hvordan koger jeg pasta? 

Italienerne foretrækker deres pasta “al dente” (som betyder “til tanden”; altså med lidt bid i) – og det er også klart at foretrække i forhold til udkogt og klistret pasta. Uanset om du koger frisk pasta eller tørret pasta, vil vi anbefale, at du følger den laveste kogetide på pakken, for så får du den optimale “al dente” pasta. Glem ALT om at hælde olie i vandet, mens du koger pasta, for det forhindrer vandet i at koge ordentligt – det bedste resultat får du, når du bare holder dig til vand og salt. 

Hvor meget salt til pasta? 

Du skal bruge 10 gram salt pr. liter vand, når du koger pasta – uanset pastatype. Det kan virke som overvældende meget, men det er ganske enkelt dét, der skal til for at opnå den perfekte pastasmag, som den er tiltænkt af producenten. Langt, langt det meste af saltet forbliver i pastavandet.

Sådan koger du perfekt pasta 

Du skal bruge:

● 100 gram pasta pr. person
● 1 liter vand pr. 100 gram pasta
● 10 gram salt for hver liter vand

Sådan gør du:

1) Hæld vandet i en gryde og sæt den på en kogeplade ved højeste varme.

2) Når vandet koger, drysser du saltet i. Vent til vandet koger igen, og hæld pastaen i det kogende vand. Lad kogepladen blive på høj temperatur.

3) Tjek på emballagen, hvor lang kogetid producenten anbefaler. Vælg den korteste kogetid – står der fx 7-9 minutter, så sæt uret til 7 minutter.

4) Vandet skal være spilkogende i hele kogetiden. Kog uden låg og rør rundt i pastaen løbende (fx med en gaffel) for at sikre, at den ikke brænder fast på bunden af gryden.

5) Når kogetiden er gået, hælder du straks kogevandet fra pastaen. Du kan enten gøre det ved at lægge låget på gryden og lette lidt på det, mens du hælder vandet fra – eller du kan bruge en si. Hæld så pastaen over i en skål, så den ikke bliver ved med at få varme fra grydens bund.

Nu er pastaen klar til servering. Rigtig god fornøjelse!